Rigtig sej halskæde med rå hornskiver og plexi ringe, som er sat indeni hinanden. Afsluttet med læder, hvilket gør halskæden behagelig at have på.
Hornskiverne er slebet og poleret let, så de ikke har skarpe kanter.
Ideen bag: Jeg synes det rå horn er utrolig smukt. Hvert horn er unikt og kan fortælle sin egen historie. Det er altid fascinerende at åbne en sæk med horn og se hvilke smukke horn, der er i netop denne sæk. Med ”raw-serien” vil jeg gerne formidle det smukke i det rå horn, hvor man virkelig kan fornemme naturen.